Padborg – Viborg 13. etape. Kompedal – Stendalen – 15 km

Posted on 27. februar 2021Kommentarer lukket til Padborg – Viborg 13. etape. Kompedal – Stendalen – 15 km

Anden sidste etape på Hærvejen. Vildt, at vi startede i Viborg d. 19. april 2020 og vil slutte i morgen d. 28. februar 2021. Kunne vi holde til at gå 24,5 km til Skals? Så måtte vi jo blive hentet igen. Vi kunne det – og fik blod på tanden.

Smilla satte os af ved Klompedal hundeskov og vi fortsatte ind i plantagen. Første stop var Skovtårnet, hvor vi kunne se ud over et terræn med skov og marker.

Flot natur

Stendalen – shelter

400 meter fra Hærvejen ligger en lækker shelterplads med toiletfaciliteter, pusleplads, grillhytte, bålpladser og fem shelters.

Flere sheltere var optagede. Værst var dog, at de også optog bålpladserne. Vi har lige købt en miniøkse, så vi kunne lave bål. Jeg havde glædet mig gevaldigt. Ingen i familien holder af at lave bål, men med dette nyindkøb, fik jeg overtalt Kim til at lave bål. Det har jeg så stadig til gode:-)

Aftensmaden bestod af chili con carne til Kim og pasta, spinat og kylling til mig. Frysetørret, men ih, hvor det smager dejligt, når man er sulten:-)

Overnatning i shelter

Der var fem grader hele natten, men med lidt vind føltes det som én grad. Jeg havde svært ved at få varmen i tæerne, mens Kim havde ‘sauna’ i sin sovepose. Uretfærdigt fordelt, men vi faldt begge i søvn, så vi kunne komme afsted søndag på sidste etape.

Fakta og dagens kilometre