11,2 km tilbagelagt,  687 højdemeter. 7 timers vandring. Højeste punkt: 2.517

Vi stod tidligt op, så vi pakkede stille og roligt, fik morgenmad i fred og ro og nåede bussen kl. 7.30. Den bragte os 30 min op ad bjerget til 1.890 meter. 

Vi passererede Refuge des Mottets. Megahyggeligt og autentisk og bækken ned ad bjerget. Romantisk. Placeret i det smukke landskab med en enkelt vej til. 

Frokost på Col de la Seigne 2.512 m kl. 12, hvor vi spiste den dejlige frokost, som herberget havde lavet til os. 

Inden da fik vi brugt dronen. Heldigvis for det, så vi fik gavn af at slæbe de 500 gr. den vejer 

Så gik det nedad til Refugio Elisabetta. Meget eftertragtet og ligger gudesmukt i bjergene, lige nedenfor gletschere og et vandfald. Her er vi allerede kl. 15. 

Dog dårlig wifi

Kim døjer stadig med vablen på hælen og ondt i knæet. I dag døjer jeg også med overanstrengelse af venstre knæ. Er spændt på om en halv dags vandren og restituering for resten hjælper på de små irritationsmomenter. 

Vi har fundet ud af at genveje ikke er snydt, men smart

Det koster 140 euro inkl picnic at overnatte på Refuge d’Elisabetta.

Nu begynder hjernen af finde taknemmelighedspunkter:

– [ ] Solen skinner

– [ ] Vi har hinanden

– [ ] Vi oplever den storslåede natur

(Lidt for sukkersød, siger Kim)