Det er nok den flotteste strækning, vi har gået på Hærvejen. Den er så alsidig og flot!

Skal vi springe over?

Endnu en lørdag i maj tog vi vandreskoene på og blev kørt til Slette Fra morgenen af

Der var eller udfordringer med at komme afsted. Kim var ikke spor samarbejdsvillig. Han forsøgte at krybe udenom. Jeg ordnede og regerede. Smurte madpakker og gjorde klar. Alt imens det stod ned i stænger udenfor. Indkørslen var fuld af vand og ingen af os havde virkelig lyst til at komme afsted.

Her skal understreges, at alle ugens dage arbejdede vi begge på matriklen med en 2.g’er og en 9. klassedreng. Samt en søn på 23 år, som arbejder på Sødisbakke på skiftende arbejdstider. Så det var også en måde at komme fra byen på og se noget nyt.

Godt vi kom afsted!

Heldigvis kom vi afsted og hvilken rute!

Vi var klædt på med hatte, handsker og mange lag tøj. Det er smart med mange lag, så kan vi holde os temperede.

Smilla var den ‘glade’ chauffør.

Vejret lysnede og vi fik blot enkelte dråber (se billede 6).

Lidt for mange mennesker

Vi har gået helt alene på Hærvejen alle de foregående etaper. Det bliver man hurtigt vant til. I dag var der pludselig andre vandrere på stierne. Og det var rundt ved Fosdalen. Det er en 15 km’s tur. Her oplevede vi mange, som overhalede eller som vi skulle overhale. Det var stressende og vi var glade, da vi slap væk fra det ellers sindsygt flot område. Men det var vi desværre ikke de eneste der synes 🙂

Ny løsning på kørsel ud og hjem søges

Vi blev hentet i Rødhus af Smilla. Her begynder hun dog at beklage sig en smule, for nu er vi kommet langt hjemmefra og hun skal jo tage ruten frem-tilbage og frem-tilbage.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

•